PSYKOTERAPI


Fra 2002 har jeg gennemført en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse på Psykoterapeutisk Uddannelsescenter (PUC) i Hillerød. Mit speciale var gruppeterapi med mænd i midtlivskrisen. Andre opgaver omhandlede barnets tidlige udvikling, parforhold, misbrug, sorg og krise.

Censor ved afgangsexamen var psykolog Charlotte Grum.

 

Ud over samtaleterapi, arbejder jeg med kunstterapi og er fascineret af menneskets indre arketyper, hvor alle moderne mennesker burde søge deres indre modsatkønnethed, Animus eller Anima, den indre vejleder til såvel det personlige som det kollektive ubevidste.

 

Jeg foretager både enkelt- og gruppeterapi. Privat konsultation i Høng (nord for Slagelse).

 

Henvendelse 25142745 - telefontid: hverdage 16 til 18 (undtagen onsdag)

 

Pris:

Enkeltterapi: 500 kr. pr. time.

Parterapi: 700 kr. pr. time.
Gruppeterapi: pris pr. deltager: 200 kr. pr. time.


GUDDOMMELIGE ARKETYPER

En amerikansk psykolog, Bolen, har udformet en udviklingspsykologi baseret på den græske mytologi, og har udvalgt 8 guder og 7 gudinder, der svarer til tilsvarende mennesketyper. Grækerne var i oldtiden store filosoffer, men man havde intet fag, der hed psykologi, så man vævede de menneskelige karakteristika ind i de mytologiske historier, så den enkelte bedre kunne identificere sig med de arketypiske kvaliteter, som guddommene repræsenterede. At man tidligt har benyttet mytologien som en menneskelig udviklingsvej, kan sluttes ud fra det faktum, at man så en sammenhæng mellem himmellegemer og guddomme, og analyserede samspillet med det enkelte menneske. Kort sagt: man udviklede astrologien.

De 3 brødre Zeus, Poseidon og Hades delte verden mellem sig, så Zeus regerede over landjorden, Poseidon over havet og Hades underverdenen. De næste 5 gude-arketyper, som vi benytter os af, tilhører næste generation, men er alle sønner af Zeus: yndlingssønnen Apollon, Hermes, Ares og Hefaistos, og så sønnen, som oprindelig ikke var guddommelig, men som blev udpeget til at blive Zeus' efterfølger: Dionyssos.

 

Af gudinderne benyttes søstrene Hera, Demeter og Hestia, samt den første gudinde Afrodite, endvidere Athene, Perséfone og Artemis.

 

ANIMA & ANIMUS

 

 

At integrere sin modsatkønnethed, eller med andre ord: for manden at finde sin indre kvinde (Anima), og for kvinden at finde sin indre mand (Animus), kalder Carl Gustav Jung for "mesterstykket" i menneskets personlige udvikling. I livets første halvdel er mennesket udadrettet og forsøger at realisere sig gennem omverdenen, og i samspil med omgivelserne opbygges personens "persona". Der er en tendens til at mennesket i vores samfund kommer til at identificere sig med denne persona, som kan hænge meget sammen med, hvem du er set i forhold til dit arbejde, hvilket således kommer til at dominere livet meget - måske fór meget!

Ved livets midte flytter mennesket fokus - hvis vedkommende ellers lytter til de nye indre impulser, der opstår. Personen opdager, at det ikke mere er så tilfredsstillende, at kommunikere med omverdenen via den opbyggede persona, man begynder at tænke, der må da være "noget andet" i livet, og ofte opstår en krise i personens liv - midtlivskrisen - fordi der er blevet sået tvivl om, at mange af de værdier der indtil nu syntes rigtige, måske ikke er så vigtige endda. Det bliver nu nødvendigt, at vende opmærksomheden indad mod eget indre, søge det ubevidste, søge Selvet.

 

Jung fortæller, at den vigtigste vejviser i dette stade af individuationsprocessen er for manden, Anima, hans kvindelige side, og for kvinden, Animus, hendes maskuline side. Den store filosof Dante var allerede for 700 år siden inde på det samme i sit filosofiske værk "Den guddommelige Komedie", hvor billedet (af William Blake) viser manden i Skærsilden, og Beatrice - Anima - fører ham videre i sit udvikling ad en pinefuld bjergsti.

 

Det lyder nemt, når Jung siger, at manden bør tage den enkle beslutning, at tage sine fantasier og følelser alvorligt for at forhindre en stagnation i individuationsprocessen, for kun i dette tilfælde kan Anima udfylde sin funktion, som overbringeren af de livsvigtige budskaber fra Selvet. De gange jeg har set optagelser af Jung, synes han altid at have et lille drilsk smil om munden, og her driller han igen, for den enkle beslutning ser ud til at være svær for nutidsmanden, og det var Jung til fulde klar over, for netop denne integration af Anima kalder han "mesterstykket" i mandens udvikling.

 

C. G. Jung opstiller 4 Anima typer. Hvorfor lige 4? Det er så smukt et symbol, som svarer til naturens store kvindelige symbol, Månens 4 faser. Dette kommer til udtryk i et mexikansk præcolumbiansk hieroglyf-manuskripts fremstilling af Månegudindens 4 faser, eller aldre. Måske har Jung hentet inspiration i den indianske verden, vi ved, at han havde en mangeårig kontakt med en Hopi-indianer, og det er kendt, at Jung hentede inspiration i andre kulturers myter frem for at fordømme dem. Det er svært at sige, om han lige netop har set dette billede, for manuskriptet har i århundreder været gemt væk i Vatikanets bibliotek, og blev først kendt omkring år 1900. Det skal siges, at den dag i dag er manuskriptet ikke tilfredsstillende tydet, videnskaben dækker sin berøringsangst ved at kalde det "et mystisk værk".

 

Han opstiller også 4 Animus typer for kvinden, som ses herunder i galleriet.

 



Galleri:
Anima 1 Naturkvinden
Anima 1
Anima 2 Den smukke Helena
Anima 2
Anima 3 Den store Moder
Anima 3
Anima 4 Den vise Kvinde
Anima 4
Første stadie af kvindens Animus
Animus 1
Andet stadie af kvindens Animus- den følsomme mand.
Animus 2
Tredje stadie af kvindens Animus - den formidlende mand
Animus 3
Fjerde stadie af kvindens Animus, den åndeligt søgende mand.
Animus 4