Heraldik

Heraldik hører sammen med slægtsforskning, idet det er læren om våbenskjolde, som egentlig stammer fra de gamle riddere, der malede symboler på deres skjolde, som dernæst siden hen kom til at følge deres familier.
Mange tror fejlagtigt, at det kun er adelige, der har et våbenskjold, men der findes mange borgelige familier, som har antaget et. Nogle gange er familien ikke klar over det, fordi det var mest udbredt i 15 og 1600-tallet. I 1700-tallet gik man så over til at bruge segl, hvor man flettede personens initialer sammen i et kunstfærdigt mønster, og så var der mange der glemte, at familien havde et våben. Det vil sige, at man via slægtsforskning kan høre til de heldige, der kan genopdage et våbenskjold benyttet af forfædrene.

 

I dag kan enhver føre et våbenskjold eller et ”familie-mærke”, og kan selv lade et sådant komponere i samarbejde med en heraldiker, blot skal man sikre sig, at det ikke er antaget af en anden familie i forvejen.

Vi ser også at kommunerne og mange andre institutioner har våbenskjolde, især er det aktuelt i 2007 med de nye storkommuner, hvor mange får fremstillet nye kommunale våbener.

 

Jeg har siden 1978 været medlem af ”Societas Heraldica Scandinavica” – Heraldisk Selskab i Norden – og rådgiver eller komponerer våbenskjolde, eller giver gamle skjolde et nyt look.

 

Pris for komponering og tegning af et våbenskjold i farver ligger fra 5000 – kr (ex. moms) og opefter alt efter hvor kompliceret eller sammensat våbenet er.


Men kontakt mig og vi taler om det!

 

Jeg har skrevet følgende artikler i "Heraldisk Tidsskrift" som udgives af Heraldisk Selskab, ældre numre kan købes endnu:

"De bornholmske væbnerslægter Uf og Splid" 1982, s. 275.

"En aflægger af slægten Markmand af Falster på Bornholm" 1986, s. 175.

"Himmelske Hænder" 1988, s. 414.

"Heraldisk udtryk for ægteskabsforbindelser i Lavadelen" 1989, s. 439.

"Esbern Snares våben i Sorø og et Hvide-våben i Fårevejle kirke" 1989, s. 484.

"Ørnens Flugt - fra middelaldergrever til renæssanceborgere" 1991, s. 113.

 

Herunder ses exempler på våbenskjolde. Klik på dem og de bliver større, og en lille text er vedføjet. Du bør respektere copyright, våbnene må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse fra mig!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

                


Galleri:
Eget våbenskjold, Dam, komponeret efter segl fra 1600 tallet. Efterkommere af Peder Andersen Dam i Åkirkeby. Død 1707.
Nyt Våben 1979 Mahler Dam
Våbenskjold antaget af familien Madsen, efterkommere af møller Mads Larsen i Vemmelev, som tilmed var den første af bonde-slægt, der blev valgt til sognefoged. Død 1889.
1979 Madsen
Hans Konrad Nielsen. Inspiration: han spillede violin og hans far var skrædder. Børnene har antaget navnet Brask. Kunstmaler Gert Nicholai Brask, født 1946.
Nyt Våben 1983 Brask
Slægten Gagge fra Skåne, her efter Henning Gagge på Bornholms segl i 1550. Våbenets to felter blev sat sammen i 1400-tallet.
Klassisk Våben Gagge
Våben for landsdommer på Bornholm Mogens Uf. Efter hans sigil af 1537, tinkturerne kendes fra våbenbøgerne.
Klassisk Våben - slægten Uf
Våben for væbner Jens Degn på Bornholm 1425 i en 1400-tals stil, som ikke var så benyttet i Danmark. Tinkturerne er ukendte.
Klassisk Våben - Degn
Slægten Rosensparre fra Skåne havde forskellige våben. Det midterste ses i Sorø klosterkirke, hvor et medlem, Peder Henriksen af Søtoftegård, blev begravet.
Klassisk Våben - Rosensparre
Mikkel Hals høvedsmand på Hammershus 1525, var formodentlig opkaldt efter sin morfar, som var væbner i Skåne. Mikkels fædrene slægt kom fra Langeland og blev senere kaldt Schønnebølle.
Klassisk våben - slægten Hals
Slægten Kotte fra Fyn kendt i 1400 og 1500 tallet.
Klassisk Våben Kotte
Uradel fra Sønderjylland. Den røde tindeskure mod den blå himmel er et brud på de senere heraldiske farveregler. Ikke desto mindre ses kombinationen ofte i middelalderen, fordi den klare røde farve kan virke som
Klassisk Våben - Då
Gustav Lagesen var høvedsmand på Hammershus 1443. Hans farfar var svensker af
Klassisk Våben Sudreim
Våbenet for Skjalm Hvides slægt, hvortil hører brødrene Esbern Snare og Absalon. Udformningen ses i Sorø klosterkirke, hvor den sidst i 1800-tallet skal være fundet under kalken og skal tilhøre den ældst bevarede kalkmalede frise. Den kan tidligst være ma
Klassisk Våben Hvide
En ukendt ridder formodentlig af Hvideslægten. Kalkmaleri fra ca. 1325 i Fårevejle kirke, Sjælland.
Klassisk Våben Hvide
Hr. Jens Kande var ærkebispens foged på Bornholm i 1303, senere optrådte han i kongens følge.
Klassisk våben - slægten Kande
En efterligning af de middelalderlige håndskrifter.
Gimles Våben 1980
En efterligning af de gamle middelalderlige håndskrifter viser kongens marskaller Ludvig Albertsen Eberstein og Peder Vendelbo angribe de fredløse på Bornholm, under anførsel af Palle Jul og Tule Mus.
Angreb på Hammershus