MAYA-INDIANERNE

 

På Yucatan halvøen og ned i Mellemamerika havde Mayaerne hjemme. De byggede i deres storhedstid nogle utrolig smukke byer med pyramider og andre smukke huse. Dernæst var de store tænkere og filosoffer, besat af tidens gang, himmellegemernes kredsløb og tidsaldrenes evige kredsløb. Desværre er det kun en brøkdel af deres viden, der er bevaret for os, idet de kristne fundamentalister, der fik magten i Mellemamerika brændte mayaernes bøger og hængte deres præster, som kunne have videregivet deres viden. Nogle vismænd overlevede, og forsøgte at bevare kulturens viden, skrevet med europæisk skrift på papir, men på mayasproget i de såkaldte "Chilam Balam" bøger. Chilam Balam var seer jaguaren, en titel på deres ypperstepræst, som vidste besked med de gamle mysterier. Kun 3 bøger har overlevet de kristnes bogbrænding, og i disse 3 hieroglyf-manuskripter er en nøjagtig Venus-kalender, en tabel der viser eklipser et vilkårligt sted på jorden i den periode de levede, og en bestemmelse af årets længde, som er mere nøjagtig end vores gregorianske kalender, og hvis nøjagtighed kun er overgået af de moderne astronomer. Havde vi dog blot haft flere af deres bøger! Vé Jer - kristne fundamentalister!!!

 

Mange i dag er fascineret af Mayaerne, og jeg tænkte stort i 2007, da Mel Gibson lavede en sjælden film om kulturen. Men ak og vé, hvad er det Holliwood vil udtrykke? Det blev en blodig voldsfilm, skønt dragterne og de indianske omgivelser var smukke.